LYNDBY GALLERI
Lyndbygade 14, Lyndby
4070 Kirke Hyllinge
lige overfor Lyndby Gadekær
Du finder nemt LYNDBY GALLERI som ligger i den nyoprettede LEJRE KOMMUNE som ved kommune sammenlægningerne nu omfatter de tre gamle Hvalsø, Bramsnæs og Lejre kommuner. Det var jo genialt at kalde vores nye kommune for LEJRE KOMMUNE fordi der er foregået alle de sagnomspundne begivenheder her omkring. Jeg var selv en af dem der ved hjælp af metaldetektor kunne tilføje nogle beviser på den gamle Lyndby vikinge handelsplads hvor den tids mennesker kom sejlende i deres vikingeskibe fra nord og øst på Roskilde Fjord, vandrende eller kørende eller ridende til Lyndby handelspladsen ad vejene fra nord, syd og vest. Bronze, sølv og guld fundene er nu udstillet på ROSKILDE MUSEET og NATIONALMUSEET.
KOM bare hertil alene, sammen med familie og/eller venner eller hvis du er medlem af en kunstforening i nærheden eller langvejs fra så kan du opfordre dine venner i kunstforeningen til at bruge LYNDBY GALLERI som et spændende indslag i de årlige udflugtsmål til at besøge kunstnere.
Ja og jeg har endda planer om at andre kunstnere kan udstille her i LYNDBY GALLERI så galleriet kan blive endnu mere kendt end det er i forvejen.
Heri ligger også en opfordring til gode kunstnere om at henvende sig til mig på w.linis@mail.dk eller 46400188 for at udstille he og det eneste det koster vil være at LYNDBY GALLERI modtager et salær på 20 % af salget som går til opretholdelse af udgifterne til at holde LYNDBY GALLERI i gang.
Her vil du som gæst altid uden købetvang kunne få dig en kunstnerisk oplevelse ud over det sædvanlige.
De almindelige udtalelser af gæsterne er da også : - Ih hvor er her dog mange gode interessante malerier at se på. Og ja selvfølgelig. Hvorfor ikke. Kom som du er. Ud af busken. Besøg det verdensberømte GALLERI LYNDBY. HAHA.
3 km. fra den gamle Holbækvej ad Vejen mod Frederikssund og du/I havner i Verdens Navle, det skønne gamle Lyndby hvor så mange nye unge initiativrige mennesker er flyttet hertil og prisværdigt har istandsat vores gamle huse .
Venligere mennesker vil du aldrig kunne træffe andre steder i Danmark. Og så har vi endda en velfungerende kulturforening som du selv kan finde på internettet. Bare gå i gang min ven.
Hejsa.
Velkommen til vores hjemmeside
Jeg kom til Lyndby første gang så langt tilbage som i 1946 og efter min jordomsejling vendte jeg tilbage og købte en grund her og byggede selv et sommerhus. Det lå med en meget smuk udsigt ned til vandet. Efter en meget om skiftelig tilværelse købte jeg den gamle smedie med de penge som udbetaling som jeg havde fået for sommerhuset. Nu havde jeg både helårs og sommerhus fornemmelsen samlet på et sted. 2010 omdannede jeg mit store værkstedshus til GALLERI LYNDBY, fordi man kan jo ikke blive ved med at gå og vade i malerier op til knæene vel og det kunne da også være meget rart at se hvordan malerierne klædte hinanden. Så der blev ryddet op. Jeg elsker at rydde op.Når kaos bliver for slemt. Og nu hvor der tit kommer besøgende gæster her er det meget hensigtsmæssigt at holde orden på sagerne ikke. Og mit humør bliver holdt meget oppe med al den ros jeg får. Det gør en glad og opildner mig til at fortsætte med at male. Det bliver en helt konstant livsstil. Man kan undre sig over hvor alle de motiver kommer fra. Ja ja indefra. Det er klart nok. Men når jeg starter med at male ved jeg aldrig på forhånd hvad maleriet bliver til. Det er som at trænge ind i et ingenmandsland uden tanker ingenting som starter med en ensfarvet flade eller nogle streger der griber hen mod sig selv og omslutter en helhed eller prøver på at gøre sig interessant. Og der sidder man så og iagttager sin egen penselføring og undrer sig men føler en sikkerhed på at det til sidst bliver et eller andet færdigt resultat der blot venter på signaturen for det meste nede i venstre hjørne fordi L-et her så belejligt danner en begyndende vinkel og hvad er vel mest naturligt end at skrive fra venstre mod højre som man jo gør i dette store nabolag. Altså. Og det var så den forklaring......
Velkommen til vores hjemmeside